Danskerne har taget cykelhjelmen til sig. Og det er kun 1/3 af cyklisterne, der aldrig cykler med hjelm.
En af de hyppigste årsager til ikke at bruge hjelm er, at man simpelthen ikke har vænnet sig til at cykle med hjelmen og derfor glemmer den. Andre er forfængelige eller synes at hjelme er generende eller besværlig at have med. Og nogen føler, at de er så gode til at cykle, at de ikke behøver en hjelm til at beskytte dem eller helt dropper den på de korte ture.
At ændre en vane kræver tid, men du kan hjælpe dig selv, så det bliver nemmere:
- Køb en pæn hjelm, der sidder godt
- Hæng den tæt på dit overtøj eller din cykel, så du husker den
- Hæng den på cyklen, når du handler
- Hav fx en kam i lommen til at rette lokkerne, når du kommer frem
God cykeltur!