Jernbaneoverkørsler

Hvad skal du gøre, når du nærmer dig en jernbaneoverkørsel? Få gode råd her.

Toget kan ikke nå at stoppe. Men det kan du.

Respekter altid signaler og bomme

Jernbaneoverkørsler: Respekter altid signaler og bomme
  • Når du nærmer dig en jernbaneoverkørsel, skal du afpasse hastigheden, så du kan nå at standse, hvis der kommer et tog.
  • Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel, hvor lyset blinker, klokken lyder, eller hvor bommen er nede eller på vej ned. Heller ikke selv om du synes, der går lang tid, før toget kommer - eller hvis du bliver utålmodig, efter toget er kørt forbi. Der kan komme et tog mere.
  • Du må først krydse jernbanen, når bommene er helt oppe, og når lyset er holdt op med at blinke.
  • Hvis du skal krydse en usikret overkørsel (dvs. en overkørsel uden advarselslys, klokke eller bomme), skal du stoppe op og se og lytte efter tog, før du krydser sporet.

Der kan komme flere tog, når bommen er nede

Når bommen er nede, og der er kørt et tog forbi, kan der gå lidt tid før bommen går op igen. Det kan skyldes, at der er flere tog, der skal passere. Tog nr. 2 kan komme fra samme retning som det forrige, eller fra den modsatte retning. 

Selv om du bliver utålmodig, må du aldrig tage chancen og krydse sporet. Det kan være livsfarligt og føre til ulykker eller nærved-ulykker. 

For lokomotivføreren er dette meget psykisk belastende, da han/hun sidder forrest i toget og oplever det på nærmeste hold og ikke kan gøre noget for at forhindre en påkørsel.  

Læs mere om hvordan du krydser jernbanen hos Banedanmark

Toget kører hurtigere end du tror

Jernbaneoverkørsler: Toget kører hurtigere end du tror

Et tog i fart skal bruge mellem ca. 300 meter til 1000 meter for at standse, afhængigt af hvor hurtigt det kører - og hvor meget det vejer. Et tog fyldt med passagerer kan veje op til ca. 160 tons. Tog kører typisk med en hastighed på mellem 75 km/t og 160 km/t, når det er oppe i fart.

Du skal altid være opmærksom og forsigtig, når du skal krydse et jernbane- eller letbanespor. Det gælder uanset om du er til fods, i bil eller på cykel. 

Du skal sætte farten tilstrækkeligt ned, så du kan nå at standse, hvis der kommer et tog.

Hvad siger Færdselsloven?


Hvis du skal krydse en jernbaneoverkørsel 

§ 5.Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig.

Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.

 

Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når:
1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg,
2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller
3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. 

Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom.

Overhaling og parkering forbudt

Det er forbudt at overhale umiddelbart før eller i en jernbaneoverkørsel. Det er også forbudt at parkere i en jernbaneoverkørsel. Du skal parkere 30 mindst meter væk. 

Hvordan kan du kende en jernbaneoverkørsel?

Jernbaneoverkørsler: Hvordan kan du kende en jernbaneoverkørsel?

Jernbaneoverkørsler kan være udformet på flere forskellige måder. Fælles for dem alle er, at de er afmærket med et såkaldt ”krydsmærke”. 

Når du ser et krydsmærke, skal du:

  • være ekstra opmærksom
  • sætte farten ned
  • stoppe og vente, hvis der kommer et tog. 

Jernbaneoverkørsler uden bom, lys eller klokke

Jernbaneoverkørsler: Jernbaneoverkørsler uden bom, lys eller klokke

Der findes jernbaneoverkørsler, der ikke har bomme eller advarselssignaler. Denne type jernbaneoverkørsler er typisk på steder, hvor få trafikanter krydser sporet, fx på mark- eller skovveje.  

Denne type overkørsler kaldes “usikrede” overkørsler. 

Når du nærmer dig en usikret overkørsel, skal du vide, at der ikke er noget, der advarer dig mod, at der kommer et tog.

Du bør derfor stoppe helt op og både se og lytte efter tog, inden du krydser. Du skal være helt sikker på, at der ikke er et tog på vej, før du krydser sporet. Hvis oversigtsforholdene omkring overkørslen er dårlige, tuder lokomotivføreren i hornet.

Hvis der er et led eller en låge, skal du huske at lukke efter dig.

Se Banedanmarks plan for nedlæggelse/opgradring af usikrede overkørsler

Kryds ALDRIG sporet uden for de afmærkede overkørsler/overgange

Det er forbundet med livsfare at krydse et jernbane- eller letbanespor uden for de afmærkede overkørsler og overgange. 

Toget kan komme med meget høj fart, og lokomotivføreren har ingen chance for at nå at sætte farten ned eller bremse, hvis du befinder dig på skinnerne. 

Så selv om det er en omvej, skal du gå eller køre hen til en afmærket overkørsel/overgang.

Spørgsmål og svar

De seneste 10 år (2009- 2018) er der i alt dræbt 27 personer i jernbaneoverkørsler.   

Men indberetninger fra lokomotivførere viser, at det meget oftere er tæt på at gå galt -  altså at et tog er lige ved at ramme nogen, der krydser sporet.   

Siden 2016, hvor registrering af nærved-hændelser blev indført, er der hvert  år registreret ca. 140 tilfælde af ”Risiko for kollision/påkørsel i overkørsel”.   Dvs. at det forekommer ca. 3 gange hver uge, at et tog er tæt på at  ramme  en person eller et  køretøj i en jernbaneoverkørsel.   

Dertil kommer de nærved-ulykker, som sker på fx stationer eller uautoriserede ”hjemmelavede” stier, der bruges til at krydse sporene. Dem registreres der også rigtig mange af.

Både ulykker og nærved-ulykker er meget  psykisk belastende for lokomotivførere, da de oplever det på meget tæt hold og ikke kan bremse eller undvige.  

Når der sker en ulykke, hvor et køretøj eller en person rammes af toget, er det ofte meget alvorligt, da toget rammer med stor kraft.  

 

En gennemgang af de sidste 10 års dødsulykker peger på, at ulykkerne ikke skyldes fejl på signaler eller bomme  eller manglende/forkert skiltning. 

Ulykker og nærved-ulykker skyldes oftest uopmærksomhed, bevidste overtrædelser eller uvidenhed hos de trafikanter,  der passerer jernbaneoverkørslen. 

Eksempler på ulykker  og nærved-ulykker 

  •  En bilist bliver utålmodig, da bommen har været nede et stykke tid,  efter at toget har passeret. Han kører forbi bommen, og i det samme kommer der et tog fra den modsatte retning af det første tog.  

  • En bilist/cyklist krydser et spor ved en usikret  overkørsel  forsynet med krydsmærke og skiltet ”Se efter tog”, uden at sænke farten og uden at se og lytte efter tog. Bilisten/cyklisten  rammes af toget, der kommer kørende med 75 km/t.   
  • En bilist kører frem i en jernbaneoverkørsel,  på trods af  at lyset blinker, klokken lyder og bommen  er  på vej ned, i håb om ”lige at kunne nå med over”.  Bilisten er meget tæt på at blive ramt af toget. 

 

Alvorlige ulykker med personskade  sker oftest  i overkørsler, hvor der er halvbomme, dvs. hvor bommen ikke spærrer hele vejens bredde, men kun den højre kørebane, og hvor trafikanten zig-zagger mellem bommene, selvom de er nede.  

Der sker dog også nærved-ulykker og ulykker i usikrede overkørsler.

Trafikanten i ulykken/nærved-hændelsen er oftest en mand.  

Når et tog tuder i hornet, kaldes det at toget ”tyfonerer”.  

Når et tog nærmer sig en usikret overkørsel (en overkørsel uden bomme, klokke og advarselslamper), hvor oversigtsforholdene er dårlige, tyfonerer lokomotivføreren ca. 300 m før overkørslen for at advare trafikanterne. 

Lokomotivføreren tyfonerer også, når toget nærmer sig en overkørsel og der er dårlig sigtbarhed, fx på grund af tåge eller snevejr, eller hvis toget nærmer sig en overkørsel, hvor teknikken er i uorden. 

Tyfonen bruges også som advarsel, hvis der er akut fare. Det kan fx være, hvis der befinder sig personer tæt på sporet eller på sporet foran toget.